FAZE’N’MIR

Torsdag den 7. november klokken 19.30 i X-Husets store sal

Den mandlige og kvindelige energi mødes i FAZE’N’MIR.

Mir Bredberg Weber, sanger/ pianist og billedkunstner, er hjemvendt efter en længere årrække i USA.

Henrik ’Faze’ Nybo, sanger/ guitarist, har i mange år været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.

Det scenevante ensemble er en stemme i tiden, der trækker tråde såvel frem som tilbage. Sangene bindes sammen af vedkommende kommentarer og anekdoter, der leveres med et glimt i øjet.

FAZE’N’MIR har høstet anerkendelse for det indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på både nordisk og amerikansk tonesprog.

FAZE’N’MIR har i de forløbne år spillet mange liveevents på spillesteder, cafeer og festivaller i Danmark og Sverige. I flæng kan nævnes Industrien i Årup, Mariefestival ”Marie Allstars”, Jazzhus Dexter i Odense, Strib Vinterfestival, hovedscenen på Uldum gadefestival, Tøjhuset Fredericia, Århus festuge, Back to the Roots Festival, Visor i Vittsjö m.fl. 

Billetter 100 kr. inkl. kaffe/te og kage.