DAVID TRADS

David Trads i X-Huset

Torsdag den 15. oktober 2020 kl. 19.30 i X-Huset

AMERIKA, HVOR ER DU?

 

Når amerikanerne går til valg i november, er der virkelig tale om det, vi kalder et historisk valg: Genvælger de Trump? Eller sparker de ham på porten?

Hvis de giver ham sejren igen, er det i givet fald, fordi de har set på ham i fire år og tænkt: Ham kan vi godt lide, hans politik er lige i øjet. For Europa og resten af verden vil det være et signal om, at amerikanerne har valgt ikke bare Trump, men selve trumpismen. Altså at det, vi kender som Vesten, ophører med at eksistere. Det vil for alvor være Amerika First!

Hvis de omvendt vælger en demokrat, så vil USA igen begynde at ligne den nation, vi så op til under Obama. Men…det vil alligevel aldrig blive det samme – for med valget af Trump i 2016 åbenbarede en ny virkelighed sig for os alle: Nemlig at Amerika ikke længere er det land, vi troede, vi kendte. Hvad i alverden er det sket?

David Trads, som har boet og arbejdet i USA i flere omgange, blandt andet som USA-korrespondent, er en af landets førende USA-eksperter. Kendt fra tv, radio, i aviser og i de seneste år i den populære podcast Kampagnesporet – og han er netop nu aktuel med en ny bog, der søger svar på det helt afgørende spørgsmål:

“Amerika, hvor er du?”

Bogen er et forsøg på at forklare, hvad i alverden det er, som sker i verdens vigtigste nation. Hvad er årsagerne til, at intet er, som det plejer? Alt alt er forandret! Trads, som trækker på sine erfaringer helt tilbage til 1980’erne, da han gik i skole i Michigan, og frem til i dag, giver det store overblik på en fascinerende, underholdende, begejstret, seriøs og tankevækkende facon. 

David Trads - Amerika, hvor er du?